Velkommen

BK Ydun har eksisteret siden 1916, og har idag ca. 450 medlemmer, fordelt på senior- og ungdomshold i alle aldersgrupper. Klubbens trænerstab og ledelse består udelukkende af frivillige, der brænder for håndbold og for klubben. Yduns 1. Damer spiller i 1. div. og 1. Herrer spiller i 2. division i sæsonen 2012/2013.

Vi har elite såvel som bredde, idet vi spænder over både talentfulde ungdomsspillere og de mange børn og unge, som også har deres drømme og ikke mindst glæde til håndbolden. Fælles for dem alle er, at de elsker at komme i klubben, være sammen med deres venner, røre sig og udvikle sig gennem sporten og klublivet.

Klubben er baseret på frivillige kræfter og mange ledere, trænere, hjælpere og forældre lægger et stort stykke arbejde i at få skabt nogle gode rammer for det lilla håndboldliv i Frederiksberg Hallerne. Det er centralt i BK Yduns arbejde, at alle skal påtage sig ansvar for at få klubben til at fungere på en sportslig, social og økonomisk ansvarlig måde.

Vi ta'r sjov håndbold alvorligt!