logo
logo
Praktik generelt
 
Velkommen til BK Yduns klubmodul.
 
Klubmodulet anvendes først og fremmest til indmeldelser, kontingentbetaling og tilmeldinger til klubture, stævner og festlige arrangementer.
 
Herudover kan du også købe tøj fra klubbens kollektion af trænings- og kamptøj.
 
Vi håber, at alle medlemmer finder klubmodulet let at anvende og fleksibelt i forhold til selvbetjening af egne kontaktoplysninger.
 
Nyttige tips
 
Påmindelsesmail
Såfremt du har modtaget en mail, hvor der står, at du ikke længere er på et hold, så skal du gå ind og rette dine kortoplysninger.
 
Årsagen kan være, at du har fået nyt kort, siden du oprettede profilen.
Denne mail skal ikke overses, da man faktisk ikke er spilleberettiget før dette er bragt i orden.
 
Stævner / events
Hvis man skal deltage i et stævne eller anden event, skal man IKKE oprette en ny profil til dette, men benytte samme profil, som til kontingentbetalingen.
 
Man skal ikke skrive hverken navn eller hold i bemærkninger, da vi allerede har disse oplysninger.
Bemærkningsfeltet benyttes kun ved egen kørsel til stævner, hvor klubben / holdet har arrangeret transport eller anden afvigelse.
 
Jeg kan ikke logge ind på min profil
Bemærk, at man logger ind med det brugernavn, man oprettede profilen med. Hvis man glemmer sit login, kan man trykke på 'Glemt kode' og man får tilsendt et nyt password i løbet af kort tid.
 
Mine tilmeldinger
Når man har tilmeldt sig et stævne, en event eller købt noget tøj, så kan man ude i venstre side trykke på ' Mine tilmeldinger'. Her kan man checke, at betalingerne er gået igennem før man prøver igen.
 
På den måde kan man selv holde øje med, hvad der trækkes på kortet og BK Ydun behøver ikke refundere dobbeltbetalinger.
 
Dette bør man især gøre ved stævner, der opdeles i rater. 
 
For at blive meldt ind skal du gøre følgende
 
1) Oprette en profil i spillerens navn via knappen 'Opret profil' her på siden.
 
  • Primær mail og mobilnr. bør være betaleren, da meddelelser om opkrævning går til denne
  • Ekstra mobilnr. og ekstra mail bør være spillerens , såfremt primær mobil og mail er forælder
  • Ekstra mail 2 kan være anden forælder
  • Under punktet 'Har du spillet håndbold før' skrives ja, hvis du kommer fra en anden klub eller har taget håndbolden op igen i BK Ydun
  • Under punktet 'Hvis ja, hvilken klub' skrives kun den sidste klub, hvorfra vi skal have dit spillercertifikat
 
2) Tilmeld spilleren til et hold via menupunktet 'Holdtilmelding'
 
  • Vælg mellem børnehåndbold (U4 / U6), ungdom (U8 / U18), senior eller oldgirls / boys
  • Tryk videre til det enkelte hold / enkelte årgang
  • Markér i feltet 'Jeg accepterer betingelserne' inkl. klubbens brug af billeder taget i forbindelse med træning, stævner eller andre events
  • Klik for at betale
  • Betalingsvindue fremkommer og vælg kort
  • Indtast kortoplysninger og acceptér
  • Du er nu tilmeldt holdet og har betalt 1. rate
 
Ved tilmelding til børnehåndbold betales for hele sæsonen, der løber fra august til maj. Sæsonprisen inkluderer en Ydun t-shirt med logo og navn. Husk derfor at udfylde t-shirt størrelse og fornavn ved tilmelding til U4 og U6 holdene.
 
For alle andre, det vil sige ungdom, senior og oldies gælder, at du opkræves et løbende kontingent for hver 90 dage via dankort. Du er selv ansvarlig for at holde din profil opdateret og eventuelt udmelde dig inden trækket foretages.
 
Kontingentssatser, der vedtages af klubbens generalforsamling, finder du på hjemmesiden.
 
Bemærk, at man ikke er tilmeldt et hold, før man har været igennem betalingsvinduet og accepteret kortbetaling. Oprettelse af profil er ikke nok for at være medlem.
 
For at blive meldt ud skal du gøre følgende
 
Skriv en mail til 'bkydun@bkydun.dk', hvor du oplyser følgende:
 
  • Spillerens navn
  • Spillerens hold
  • Den nye klub (kun hvis der skiftes til ny klub)
 
Du kan forvente at høre fra os inden for 5 arbejdsdage.
 
Kontingentbetaling
 
Vi gør særskilt opmærksom på, at ungdoms- og seniorspillere løbende modtager kontingentopkrævninger på det angivne dankort for hver 90 dage. 5 dage før kontingentet trækkes på dankortet, modtager du en SMS herom, så du har mulighed for at nå at udmelde dig inden trækket foretages. Kontingenter, der er trukket på dankort refunderes ikke jf. klubbens vedtægter. Du er selv ansvarlig for at holde din profil opdateret og eventuelt udmelde dig inden trækket foretages. Er du under 18 år, skal udmeldelse foretages af dine forældre.
 
Det er en forudsætning for at spille og træne i BK Ydun, at man er tilmeldt den relevante årgang / det relevante hold og har betalt kontingent. Klubben har til enhver tid ret til at bortvise spillere, der ikke er meldt ind eller er i restance fra såvel træning som kamp.
 
Ved tilmelding til events (klubture, stævner, sociale arrangementer mv.) refunderes et eventuelt betalt deltagergebyr / depositum ikke, hvis du på grund af sygdom, skade, udmeldelse eller af andre årsager er forhindret i at deltage i eventen. Kun hvis det specifikt fremgår af indbydelsen eller hvis hele eventen aflyses for alle eller for det pågældende hold på grund af for få tilmeldinger, vil indbetalte beløb kunne tilbagebetales. Videresalg af en plads på en tur med et specifikt hold, kan kun ske efter aftale med den pågældende træner og / eller bestyrelsen.
 
 
 
 
 
 
 
 

Sponsorer